Forrige ejendom                    Tilbage til oversigt                    Næste ejendom

Tilbage til forside

Engvej 10,

7950 Erslev

 

 

Dejligt rødstens hus i Sundby

På Engvej i Sundby ligger denne ejendom. Ejendommen ligger ud til en mark med frugttræer og der er endvidere en dejlig udsigt fra stuen og ikke mindst 1. salen.

Ejendommen er oprindeligt bygget i 1961 og der er siden bygget til, så ejendommen i dag rummer 205 m2 bolig fordelt i to plan.

Foran huset er der en flisebelagt indkørsel op til carport og på hver side af huset er der have. Den ene side er der køkkenhave og den anden side er der en græsbelagt have med terrasse.

Ejendommen er indrettet med større bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, værelse, badeværelse, køkken med spiseplads, soveværelse og en dejlig stor stue med stort vinduesparti med udsigt til marker. Fra stuen er der udgang til en havestue, som forlænger sommeren.

På 1. salen er der to værelser i gavlen, badeværelse med badekar, større værelse og til sidst en stor stue med udgang til lukket altan, hvor der også er en rigtig god udsigt.

Ejendommen er opvarmet med brændeovn og oliefyr, og om sommeren kan der benyttes vandvarmer.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale.