Tag: 120-180 m2

Smedegade 16, 9690 Fjerritslev

    Størrelse: 128m2 Rum: 5 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Ugeneret hus i Haverslev

Dejligt beliggende hus i Haverslev, rimelig tæt ved Haverslev Havn. Huset ligger opad en stille vej.

Huset har tilbygget stor overdækket udestue, med adgang til køkken og stuen.

Der er et stort og lyst badeværelse i huset og gode værelser. Der er i alt 4 værelser i huset, som er på 128 m2 jvf. BBR. Der er en tilbygning til stuehuset der kan bruges til garage og/eller hobbyrum.

I særskilt bygning er der stor garage, denne er ikke en del af lejemålet, men kan evt. lejes til hvis der er ønske herom.

Huset opvarmes med fjernvarme, som er relativt billigt.

Der er mulighed for husdyr i lejemålet, men tillæg til huslejen må påregnes.

Mælkevejen 36, 7990 Øster Assels

    Størrelse: 132 m2 Rum: 5 Badeværelse(er) 1

Hyggeligt rødstenshus med garage

På Mælkevejen i Øster Assels ca. 500 meter fra købmand og brugs, ligger et flot rødstenshus med kælder og 1. sal.

Der er græsplæne til huset, som er let at holde. Der er et godt og rummelig haveskur.

Huset er indrettet med entre, og værelser/stue i tilknytning til køkkenet. Der er en stor stue i huset, og der er værelser på 1. sal.

Huset opvarmes med fjernvarme som er nem og bekvem, og relativt billigt.

Huset er afskærmet af træer og buske ud til vejen.

Der er fuld kælder under huset, som kan anvendes til hobbyrum mv.

Husdyr efter nærmere aftale.

Asselsvej 171 7990 Øster Assels

    Størrelse: 158 Rum: 5 Badeværelse(er) 2

Beskrivelse:

Hus i lille landsby

Dette gulstenshus ligger i Øster Assels by, i gåafstand fra både købmand og brugsen.

Huset er indrettet med forgang til køkken, som ligger op til stor og rummelig stue. Der er badeværelse såvel i stueplan som på 1. sal.

På 1. sal er der ligeledes værelse og et pulterkammer.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale.

Vestmorsvej 57, 7960 Karby

    Størrelse: 172m2 Rum: 5 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hus i hyggelig omgivelser

Hyggeligt renoveret hus på landet med nye vinduer fra 2013, som ligger tæt ved Ø. Jølby og Karby.

Til huset høre en dejlig have, som pt. er udlagt i 2 græsplæner, men med mulighed for at bruge den ene som køkkenhave.

I huset er den en lille entre med videre adgang til toilet og køkken. Køkken og stue grænser op til hinanden således at det er let med forplejning af middagsgæster. I køkken er der plads til en lille spisekrog.

I forlængelse af stuen er der et værelse samt adgang til 1. sal.

1. sal er udnyttet med 3 værelser. Arealet i stueplan udgør 98 m2 og 1. sal udgør 74 m2.

Der er garage samt hobbyrum opført i træ.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale.

Kr. Koldsvej 30, 7950 Erslev

    Størrelse: 127m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hus i Dragstrup med stor grund

I Dragstrup ligger dette dejlige hvide hus med god udenomsplads. Huset er på 127 m2 og med udestue. Fra entre er der adgang til køkken, badeværelse og trappen til 1. sal.

På 1. sal er der et stort og rummeligt gavlværelse samt opbevaringsrum og lille toilet.

Fra køkken er der adgang til stuen, hvor der i forlængelse heraf er et værelse. Stuen har ligeledes adgang til udestuen i huset.

Der er værksted og garage til huset.

Huset ligger naturskønt med få minutters gang til fjorden ved Dragstrup Vig, og grunden er omkranset af træer og skov på have siden.

Der er gode tilkørselsforhold til huset, da Morsø Kommune historisk set har været meget omhyggelige med saltning af Kr. Koldsvej.

Husdyr efter nærmere aftale med udlejer.

Præstegårdsvej 4, 7900 Nykøbing Mors

Størrelse: 147m2 Rum: 4 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Søger du hus med absolut god beliggenhed. Tæt ved fjord og med rummelig have, så har du fundet det helt rigtige.

Huset er i 2 plan, med 75 m2 i stuen og 72 m2 på 1. sal.

Der er entre med adgang til værelse og stue. Stuen og køkken går ud i et, og opvarmes godt med brændeovnen som er centralt placeret i huset. Fra køkken er der videre adgang til soveværelse og baggang. Toilet findes i tilknytning til baggangen, hvorfra trappen til 1. sal går op.

1. sal er udnyttet i et stort hyggeligt rum som kan bruges til stue med udsigt over fjorden, eller den kan bruges som teenager opholdsrum.

1. sal opvarmes af særskilt brændeovn. Udover brændeovn er der også mulighed for opvarmning med luft til luft varmepumpe. Der er vandvarmer til brugsvandet.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale.

Antoinettebro 14, 7900 Nykøbing Mors

Størrelse: 150m2 Rum: 5 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Dejligt rummeligt hus på landet

Ejendommen er et enfamilieshus, som ifølge BBR-meddelelsen er opført i omtrentlig 1900. Ydervæggene er i pudsede mursten, tagdækningen er eternit, og der er trætermoruder.

Begygget areal udgør 150 m2.

Der er endvidere et udhus med et registreret areal på 48 m2 med bølgebliktag samt en trægarage, opført i 2002 med bølgebliktag og et registreret bygningsareal på 34 m2. I haven er der et hønsehus.

Boligen indeholder entre, køkken/alrum med forbindelse til stuen, en fordelergang, der fører til 3 værelser og et badeværelse med badekar og bruseniche. Boligen er sammenbygget med udhuset, hvor der findes fyrrum med varmtvandsbeholder samt disponible rum, hvori der er plads til vaskemaskine.

I boligen er loftsbeklædningen hovedsagligt trælistelofter mens gulvbelægningen består af såvel klinker, parket, vinyl og gulvtæpper og i køkkenet forefindes hårde hvidevarer i form af køleskab, Voss emhætte, Voss keramisk komfur med ovn.

Ejendommen opvarmes via træpillefyr. Vandforsyning sker fra fælles privat vandværk.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale med udlejer.

Enghavevej 3, 7790 Thyholm

Størrelse: 160m2 Rum: 5 Badeværelse(er) 2

Villa i Hvidbjerg by nær indkøb

Dejlig charmerende ejendom med godt udnyttet 451 m² stor grund med gammelt æbletræ og blommetræ.

I grundplan er der et boligareal på 116 m², samt udnyttet tagetage med 44 m². Dvs. i alt 160 m²

Boligen er indrettet med forgang, hvorfra der er trappe til 1.sal og adgang til stor stue og stort værelse. Fra værelset er der adgang til stort og dejligt lyst badeværelse.

Fra den store stue er der adgang til køkken, og mulighed for at komme ud på den ugenerede terrasse.

I stuen er der placeret en brændeovn, hvorfra varmen naturligt kan fordeles ud i køkken og gang/værelser. Ejendommen er også tilsluttet fjernvarmen i Hvidbjerg.

På 1. sal er der to værelser med god plads.

Desuden er der et brændeskur hvor der er mulighed for opbevaring af træ til brændeovnen.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale med udlejer.