Tag: 3 værelser

Vittrupvej 34, 7990 Øster Assels

    Størrelse: 100 m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hyggelig hus på landet

Hyggeligt hus på landet, som ligger tæt på handelsbyen Nykøbing. Kort afstand til købmand.

Til huset høre en dejlig overskuelig have, som passer godt til den travle familie mor/far.

I huset er den en lille entre med adgang til toilet, køkken og vaskerum. Køkken og stue grænser op til hinanden således at det er let med forplejning af middagsgæster.
I forlængelse af stuen er der en pæn gang.

Der er garage/hobbyrum på ca. 35 m2 til ejendommen.
1. sal på ejendommen er udnyttet med soveværelse og børneværelse.

Der er nye vinduer og døre i hele huset, og der er monteret ny vandvarmer ca. 1. november 2013.

Ejendommen er opvarmet med oliefyr, og om sommeren kan der benyttes vandvarmer. Huset er økonomisk i energiforbrug.

Grunden grænser op til åbne marker, men der er ikke langt til skoven i Legindbjerge.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale.

Såfremt der er interesse herfor, kan der indgås forkøbsret på ejendommen.

Ørndrupvej 12, 7960 Karby

Størrelse: 90m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Dejligt hus i Karby

På Ørndrupvej i Karby ligger dette hyggelige hus, som er toprenoveret indvendigt. Ejendommen ligger i mindre landsby og fra 1. sal er der ugeneret udsigt til fjorden.

Bussen kører lige forbi huset, og der er ca. 3 km. til Spar købmanden i Hvidbjerg. Her er der ligeledes tankstation.

Ejendommen renoveret indenfor de seneste ca. 6 år, så ejendommen i dag rummer 90 m2 bolig fordelt i to plan og fremstår nyt og moderne.

Bag huset er der mindre og overkommelig græsplæne.

Ejendommen er indrettet med entre med adgang til badeværelse med plads til vaskemaskine og tørretumbler. Der er ligeledes adgang til stuen på ca. 25 m2, med videre adgang til køkken med spiseplads, og soveværelse. På 1. sal er der to gavl værelser. Der mangler tapetsering og gulvtæppe på loftsværelserne – hvilket forudsættes udført af lejer ved den aktuelle husleje.


Ejendommen er opvarmet med fjernvarme som har en relativt god driftsøkonomi. Om sommeren kan der evt. benyttes vandvarmer.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale

Kr. Koldsvej 30, 7950 Erslev

    Størrelse: 127m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hus i Dragstrup med stor grund

I Dragstrup ligger dette dejlige hvide hus med god udenomsplads. Huset er på 127 m2 og med udestue. Fra entre er der adgang til køkken, badeværelse og trappen til 1. sal.

På 1. sal er der et stort og rummeligt gavlværelse samt opbevaringsrum og lille toilet.

Fra køkken er der adgang til stuen, hvor der i forlængelse heraf er et værelse. Stuen har ligeledes adgang til udestuen i huset.

Der er værksted og garage til huset.

Huset ligger naturskønt med få minutters gang til fjorden ved Dragstrup Vig, og grunden er omkranset af træer og skov på have siden.

Der er gode tilkørselsforhold til huset, da Morsø Kommune historisk set har været meget omhyggelige med saltning af Kr. Koldsvej.

Husdyr efter nærmere aftale med udlejer.

Tinghøjvej 11, 7900 Nykøbing Mors

    Størrelse: 101m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hyggeligt gulstenshus med carport

På Tinghøjvej ca. 3 km fra Nykøbing og ca. 3 km. fra Erslev, ligger et ugeneret gulstens hus i et plan. Der er græsplæne til huset, som er let at holde. Der er en stor og rummelig udestue. Huset har et samlet areal på 101 m2

Huset er indrettet med entre, og to værelser i tilknytning hertil + badeværelse. Der er en stor stue i huset, som grænser op til køkkenet.

Fra køkken er der adgang til baggang hvor der er et stor opbevaring skab samt vandvarmer.

I baggangen er der placeret rimeligt nyt pillefyr.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale, tillæg til huslejen må påregnes.

Ydbyvej 194, 7760 Hurup Thy

Størrelse: 80 m2 Rum: 4 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hyggeligt lille hus i Ydby, med ugeneret lukket have.

I stuen er der entre med adgang til stor stue, og trappeadgang til 1. sal hvor der er et rummeligt gavlværelse samt meget rummeligt pulterkammer.

Fra stuen er der adgang til køkken, hvorfra der er adgang til bryggers og toilet. I tilknytning til køkken er der en dagligstue med videre adgang til soveværelse.

Til huset hører endvidere garage/hobbyrum

Huset opvarmes med brændeovn + oliefyr, og der er vandvarmer til brugsvand.

Der er mulighed for husdyr efter nærmere aftale, tillæg til huslejen må påregnes.

Iruplundvej 19, 7755 Bedsted

Størrelse: 80 m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Dejligt charmerende hus

Rummelig og lyst hus med 3 værelser og 1 badeværelse.

Ejendommen ligger på 400 m2 stor grund, og der er mulighed for køkkenhave.

Der er lyst køkken til huset. Badeværelse er lyst og med gulvvarme.

Køkken ligger i behagelig forlængelse af stor og rummelig stue. Mulighed for modtagelse af gæster via lille gang, hvorfra der også er videre adgang til loftet via trappen.

Der er oliefyr og brændeovn i ejendommen. Vandvarmer kan opsættes efter nærmere aftale.

Der er mulighed for husdyr i lejemålet efter nærmere aftale med udlejer.

Legindvej 95, 7752 Snedsted

    Størrelse: 96m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hyggeligt og renoveret hus i Nørhå

Mindre hus i Nørhå med 76 m2 i stueplan og 20 m2 på 1. sal. Huset opvarmes med nyt pillefyr, som er placeres i udhuset som er sammenbygget med selve huset. Fra entre er der adgang til badeværelse og køkken samt fyrrum. Stor og rummelig vinkelstue i direkte forlængelse af køkkenet.

Der er pæn entre på forsiden af huset med adgang til 1. sal og vinkel stuen. På 1. sal er der fordelergang med adgang til de to loftsværelser.

Der er evt. mulighed for husdyr efter nærmere aftale.

Faddersbølbro 10, 7700

Faddersbøl Bro 10

7700 Thisted

    Størrelse: 96m2 Rum: 3 Badeværelse(er) 1

Beskrivelse:

Hus ved skøn natur

Hus på Faddersbøl Bro, 7700 Thisted. 2-plans murstenshus fra 1896 – der løbende er renoveret gennem de sidste 15 år. Der mangler lidt finish, som lejer evt. kan deltage i hvis tid/lyst og lejlighed.

Huset starter med entré. Mindre bryggers m/ adgang til toilet / køkken. Køkken grænser op til stue samt værelse. Ejendommen opvarmes ved hjælp af luft til luft varmepumpe. I forlængelse af stuen er der soveværelse/børneværelse.

Spisekøkken fremstår i nyere design. Rummeligt badeværelse m/bruseniche. Bygningsarealet er 96 m2 og der er mulighed for udnyttelse af 1. sal på sigt, som udgør 70 m2. Huset består således af 3 værelser + 1 toilet.

Hobbyrum samt carport.

Husdyr efter nærmere aftale.

Ballerumvej 304, 7700 Thisted

Størrelse 70 m2 værelser 3 badeværelse 1

Beskrivelse:

Idylisk ejendom med stråtag

Tinglyst areal 20.956 m², heraf vej 0 m².

Beboelsesejendom opført i mursten med gulmalet facade og stråtag.

Ejendommen er opført i 1840 med om- og tilbygning i 1967. Ejendommen har i et bebygget areal på 70 m² og et samlet boligareal på 70 m².

Ejendommen er indrettet med entre, soveværelse, badeværelse, køkken, stue med brændeovn samt 2 værelser.

En del af beboelsesejendommen er indrettet med et udhus/varmerum. Ejendommen opvarmes ved egen varmeinstallation/centralvarme fra eget anlæg/oliefyr samt brændeovn.

Ejendommens vandforsyning er fra vandindvindingsanlæg/egen boring, og ejendommens afløbsforhold er mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.